Hold i ryggen - Bliv klogere på smerter i ryg og lænd
Oplever du at få hold i ryggen og lænden? Det kan være jagende smerter eller en mere permanent onde. Bliv her klogere på, hvad der gør, at du oplever dette, samt hvad du kan gøre i forhold til behandling med øvelser og medicinering.
FysioDanmark - din ekspert
Hos FysioDanmark finder du dygtige fysioterapeuter, massører og andre eksperter inden for kroppens anatomi, bevægelsesapparat og mere.
Vi har klinikker beliggende på mere end 80 forskellige lokationer, rundt omkring i Danmark. Derfor vil du helt sikkert også kunne finde god behandling ganske tæt på dit hjem.
Skal vi hjælpe dig med øvelser til hold i lænden og hold i ryggen, eller vil du have en professionel og dybdegående massage af vores massører, kan du altid kontakte os eller booke en tid.
Hvad er hold i ryggen?
Hold i ryggen er ikke som andre tilstande af smerter i rygområdet, da det kommer pludseligt og uden varsel. Ofte kan årsagen til tilstanden være en uhensigtsmæssig bevægelse, som laver en skade på muskler, sener eller led, men også overbelastning på grund af tunge løft eller gentagne bevægelse kan være årsager til det.
I nogle tilfælde vil det være en muskelstivhed, der akut opstår, når man har siddet stille i længere tid, eller hvis man har været udsat for kulde eller træk.
Symptomer på hold i ryggen og hold i lænden demonstreres typisk i form af store smerter, der hæmmer bevægelse i kroppen, eller en decideret fastfrosset position. Oftest er smerterne begrænset til skadens område, men kan også klemme i nerverne og gå i baller, ben og arme.
Er du nysgerrig på, at lære endnu mere om din krop, så kan du læse mere om alt fra bækkenløsning symptomer, fibromyalgi symptomer, og til hvordan du kommer smerter til livs med øvelser med elastik.
Årsager til hold i ryggen og lænden
Der kan være mange forskellige årsager til, at man får hold i ryggen og lænden. Nogle af de mest udbredte grunde er:
- For meget belastning af ryggen
- En tidligere skade
- Diskusprolaps
- Spinalstenose
- Dårlig kropsholdning
- En stillesiddende livsstil
I tilfælde hvor en diskusprolaps eller spinalstenose er den udløsende årsag, kan det kræve mere omfattende behandling og tage længere tid at komme sig.
Behandling for hold i ryggen
Du kan selv være med til at forbedre din situation ved hold i ryggen. Ofte er øvelserne nemlig en god behandling af tilstanden. Find herunder nogle gode øvelser, du kan bruge, når du oplever at have smerter eller hold i ryggen.
På dag 1: Let træning
Læg dig flat på gulvet med en pude under maven og hænderne under panden. Slap af i denne stilling i et par minutter. Gentag denne position uden puden i yderligere et par minutter. Lav disse øvelser flere gange om dagen, for bedste behandling.
På dag 2: Rygbøjninger
Læg dig på maven med håndfladerne på gulvet fremfor dine skuldre. Løft dig selv op, så overkroppen løftes så højt som muligt op. Lad ryggen svaje naturligt. Gentag denne øvelse 10-12 gang, hold en lille pause, og gentag, indtil du oplever at kunne strække armene helt ud.
Læs også om nerve i klemme i skulderblad, hold i nakken og slidgigt i ryggen samt McKenzie øvelser her.
Andre gode råd
Udover let træning kan du også følge disse generelle råd mod hold i lænden og ryggen.
- Hvil kroppen
- Brug smertestillende medicin som ipren og panodil
- Brug varme til at lindre smerter og kulde til at reducere betændelse
- Massage
Hold i lænden
Hold i lænden er ligesom hold i ryggen ubehageligt og kan hæmme bevægelsesfriheden og give smerter. Du kan med fordel afprøve øvelserne ovenfor, hvis du er ramt af hold i lænden.
Det er dog vigtigt, at du altid lytter til din krop. Øvelserne skal lindre, og må ikke give yderligere smerter. Hvis du er i tvivl, er det altid en god idé at rådføre dig med en fysioterapeut. Hos FysioDanmark lægger vi gerne et skræddersyet træningsprogram, der matcher netop din skade og krop – uanset om du er ramt af hold i ryggen, hold i lænden eller hold i nakken.