GLA:D – slip af med dine smerter
Lider du af artrose/slidgigt, eller har du smerter i hofte, knæ eller ryg? Med GLA:D-forløbet lærer du, hvordan du kan få et godt liv med artrose og mindske smerterne gennem træning.
GLA:D er et trænings- og uddannelsesforløb særligt udviklet til mennesker med artrose.
Når du træner, vedligeholder og forbedrer du din bevægelsesfrihed og funktionsevne.
GLA:D - Godt Liv med Artrose i Danmark
GLA:D har vist sig særlig effektiv til at mindske smerter samt forøge funktionsevnen og livskvaliteten hos deltagerne. Forløbet er baseret på principperne for neuromuskulær træning, der fokuserer på at optimere belastningsforholdene i det ramte led og mindske smerterne. Med GLA:D oplever flere, at de helt kan undgå operation.
Under forløbet vil uddannede fysioterapeuter undervise dig i at tackle dine smerter med særlige øvelser. Vi sørger samtidigt for, at du får den nødvendige viden for at du kan træne korrekt – uden at belaste kroppen yderligere. GLA:D-forløbet foregår på hold hos din lokale fysioterapeut og varer typisk 7- 8 uger. Vi søger for, at du kan træne i trygge rammer og får professionel vejledning, som tager højde for dine udfordringer.
FysioDanmark tilbyder GLA:D-forløb i hele landet. Find din lokale fysioterapeut her
Fakta om GLA:D
GLA:D står for Godt Liv med Artrose i Danmark. Første kursus i uddannelses- og træningsforløbet GLA:D blev afholdt i januar 2013. Professor Ewa Roos og lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik, Søren Thorgaard Skou, står bag GLA:D. Uddannelsen og træningen af patienterne i GLA:D følger den nyeste evidens på området sammenholdt med tanker og ønsker fra patienter og fysioterapeuter. Alle er velkommen på FysioDanmarks GLA:D-forløb, både med og uden henvisning fra egen læge.
Er du medlem af Sygeforsikringen ”danmark”, kan du få tilskud til GLA:D.
De fleste FysioDanmark-klinikker kører GLA:D-hold flere gang om ugen.
Der køres forløb for knæ, hofte og ryg.
Fysioterapeuterne, som underviser i GLA:D har alle den officielle uddannelse.
Flere end 1200 fysioterapeuter er uddannet til at kunne undervise patienterne.
Flere end 40.000 danskere har deltaget i et GLA:D-forløb.
Forløbet varer 7-8 uger.