Slatterknæ – symptomer og behandling
Slatterknæ – også kaldet Schlatters sygdom – er en betændelse, der opstår der hvor knæskallens sene hæfter på knoglen i underbenet. Tilstanden rammer typisk børn og unge i voksealderen, der også er fysisk aktive.
Bliv klogere på sygdommen og behandlingsmulighederne her.

Hvad er symptomerne på slatterknæ?
Tilstanden vil typisk bevirke smerte, ømhed og hævelse under knæskallen. Smerterne udløses blandt andet af:
- Fysisk aktivitet
- Stød på knæet
- Bøjet knæ i længere tid
- Direkte tryk på området
Ved hvile forsvinder smerterne som regel. Hvis man også oplever smerter om natten, hvis knæet hæver eller man begynder at halte, bør man søge læge.
Du kan læse mere på sundhed.dk.
Behandling af slatterknæ
Man kan begrænse sine symptomer ved at skrue ned for de fysiske aktiviteter, der fremprovokerer smerterne. Smerterne er typisk størst ved de aktiviteter, hvor den forreste lårmuskel bruges. Det er for eksempel ved hop og løb. Man kan som alternativ søge mod andre fysiske aktiviteter.
Har man akutte smerter efter fysisk belastning, kan man tage smertestillende medicin i en kortere periode samt lindre smerterne med en ispose på det ømme område.
Hvorvidt barnets træningsmønster for en periode bør ændres, kan en læge eller fysioterapeut hjælpe med at vurdere. En fysioterapeut kan desuden tilrettelægge en specifik og målrettet træning, som kan forkorte perioden med symptomer fra slatterknæ.
Professionel hjælp hos FysioDanmark
Hos FysioDanmark er vi specialister i at tilrettelægge skræddersyede trænings- og behandlingsprogrammer til ethvert behov. På vores mange klinikker rundt omkring i landet tilbyder vi alt fra skræddersyet fysioterapi til dybdegående massage.
På baggrund af vores store faglighed vidensdeler vi også om krop og sundhed. Er du interesseret i at blive klogere, så læs også vores indlæg om iskiasnerven, løberknæ, trælår og hælspore.
Under din behandling hos os, vil vi gøre brug af udstyr af høj kvalitet, hvad end det gælder vores klinikinventar, træningselastikker eller noget helt tredje.