Kramper i benene - Bliv klogere på symptomer og øvelser
Kramper i benene forekommer oftest grundet større fysisk aktivitet. De kan også opstå, hvis du har siddet stille i den samme position for længe.
Hvilke symptomer opleves ofte ved kramper i benene?
Når en krampe opstår trækker musklen i benet sig sammen. Dette forårsager en stikkende smerte, indtil krampen ophører. Selvom smerten kan være intens, skal du forsøge at slappe af i benet og udstrække musklen langsomt.
Ved muskelkrampe opstår en pludselig, intens og stram smerte. De forekommer oftest bag på låret eller læggen, samt på fronten af låret. Smertegraden af kramper i benene kan varierer. Afhængigt af krampens styrke, vil det kunne føles som et lille stik eller som kraftige intense smerter. Varigheden af en krampe kan både være få sekunder og op til flere minutter.
For at bearbejde en muskelkrampe kan du massere musklen, da det hjælper musklen til at slappe af.
Hvorfor får jeg kramper i benene?
Årsagen til kramper i benene varierer. Det kan blandt andet skyldes dårlig form, aktiviteter med høj belastning eller dehydrering. Oplever din krop tab af væske, kan dette forårsage kramper, fordi musklerne oplever underskud af salt og væske.
Bliv klogere på andre lidelser eller dyk ned i dropfod
Løbende deler vi hos FysioDanmark ud af vores viden om skader, bevægelsesbesvær, træningsøvelser og meget andet. På den måde kan du være opdateret på de seneste nyheder om sundhed. Nedenfor kan du blive klogere på alt fra hvordan du behandler løberknæ og musearm til spinalstenose øvelser.
Vil du vide mere om kramper i benene, symptomer eller årsager til dette, kan du læse mere på Sundhed.dk. De holder sig ajourført med løbende opdateringer på behandlinger, symptomer eller ny viden på området.