Frossen skulder - Behandling som virker hos FysioDanmark
Du har måske hørt om frossen skulder, også kaldet kapsulit, før. Det er en stivhed i skulderleddet, som forårsages af, at ledkapslen skrumper. Tilstanden kan både være ganske smertefuld og langvarig, og derfor bør du søge hjælp for behandling, som virker, med øvelser.
Hvad er en frossen skulder?
Frossen skulder er en betændelsestilstand i ledkapslen, som skulderleddet omgives af. Tilstanden kan være udløst af brud, fald eller lignende, men kan også opstå af sig selv uden en sikker årsag.
Det er en ganske smertefuld tilstand, der nedsætter bevægeligheden i skulderen. Behandlingen vil typisk bestå af forskellige øvelser hos en fysioterapeut, indsprøjtninger med binyrebarkhormon, medicinering med smertestillende og i nogle tilfælde også operation.
Tilstanden forårsages af, at bindevævet i ledkapslen skrumper, og, efter noget tid, vil bindevævet klistre ledkapsel og ledhoved sammen. Dette giver netop den nedsatte bevægelighed og længerevarende smerter i området.
Genkend symptomer på frossen skulder
Oplever du symptomer som stivhed og smerter i og omkring skulderen, kan det være tegn på, at der er en frossen skulder på vej. Mange oplever smerter, når de hviler og sover, fordi de ikke kan ligge på skulderen.
Typisk vil smerterne findes i skulderen og på ydersiden af overarmen, men kan i sværere tilfælde også bevæge sig ned i underarmen. Smerter er også ofte de første symptomer, der opleves, inden bevægeligheden nedsættes.
Når skulderen fryser sig fast, som netop har givet tilstanden sit navn, vil der opleves symptomer, som stærk nedsat bevægelighed i skulderen, der gør det svært at komme i tøjet og løfte armen. Find fem effektive øvelser hos Harvard Health.
Søg effektiv behandling, som virker
Oplever du, eller én du kender, kapsulit, kan du få hjælp og afklaring hos én af FysioDanmarks fysioterapeuter, der kender meget til både symptomer, øvelser og god og effektiv behandling.
Når du igangsætter et forløb hos FysioDanmark, vil der altid først blive lavet en fysisk gennemgang af dine smerter og problematikker, så roden til generne kan identificeres og behandles. Vi ved, at ethvert menneske og enhver situation er forskellig, og derfor planlægges behandlingen også ud fra det enkelte individ.
Du finder vores klinikker over 80 forskellige steder i landet, som gør vores kæde til den mest tilgængelige i Danmark. Få også massage, og træn med eller uden vejledning i vores klinikker.