Struktureret og nysgerrig? Vi søger en studentermedhjælper med digitale evner
Har du styr på WordPress og et skarpt blik for struktur og detaljer? Er du selvstændig og trives med både digitale og administrative opgaver?
Så er du måske vores nye studentermedhjælper på FysioDanmarks kædekontor i Lyngby.
FysioDanmark er en landsdækkende kæde af fysioterapiklinikker. Kæden er i konstant udvikling, og vi har brug for en dygtig og struktureret studentermedhjælper, der kan hjælpe med drift, vedligehold og opdatering af vores digitale platforme samt assistere med diverse administrative opgaver.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Vedligehold og opdatering af hjemmeside og intranet
- Brugerstyring, løbende opdatering og kvalitetssikring af indhold
- Drift af digitale værktøjer og systemer (fx booking, kortdata)
- Administrativ support og mailhåndtering
- Ad hoc-opgaver i kædekontoret
Hvem er du?
- Du er i gang med en videregående uddannelse
- Du er struktureret, selvstændig og tager ansvar
- Du kan navigere i en omskiftelig hverdag med skiftende prioriteter
- Du har erfaring med eller lyst til at lære WordPress
- Du har styr på skriftlig formidling og detaljerne
- Du er nysgerrig på digitale værktøjer og klar på at lære nyt
- Du er imødekommende og trives i dialog med forskellige mennesker
- Du har blik for relationer og synes, det er spændende at navigere i netværk og samarbejde
Hvad får du?
- Et fleksibelt studiejob (ca. 15 timer/uge) med plads til eksamensperioder
- En uformel arbejdsplads med søde kolleger og højt til loftet
- Mulighed for at få erfaring med drift, kommunikation og digitale platforme
- Kort vej fra idé til handling – vi elsker initiativ!Lyder det som noget for dig?
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Start senest midt august.
For at ansøge til dette job send dine informationer til job@fysiodanmark.dk