5 tips til at undgå nakkesmerter og spændinger
Mange danskere oplever smerter og spændinger i nakke med jævne mellemrum. For de fleste er de blevet et livsvilkår, der symptombehandles med smertestillende medicin. Det er rigtig ærgerligt for de fleste kan hjælpes gennem fysioterapi.
Vi ser på årsagen, og hvilken behandling,
der kan hjælpe dig med dit problem hurtigst muligt.
Fysioterapi ved nakkesmerter og spændinger
Årsagerne til nakkegener kan være, at du i længere tid har belastet dine muskler og led. Forkerte arbejdsstillinger, træk, eller mangel på bevægelse i din hverdagen.
En fysioterapeut kan hjælpe dig med at finde årsagen til dine smerter og spændinger, og herfra arbejde målrettet på at løsne op og lindre smerterne. Ved at finde årsagen, kan vi med en konkret handlingsplan reducere de faktorer, som er medvirkende til at smerterne opstår.
Hvis du oplever symptomer på nakkesmerter gennem længere tid, anbefaler vi, at du tager kontakt til din lokale FysioDanmark, og bestiller tid til en indledende samtale og undersøgelse.
Sådan behandler fysioterapeuten smerter i nakke
Hos FysioDanmark hjælper vi med behandling, der passer præcis til dig og dine udfordringer. Sammen med dig lægger vi en plan for, hvordan du undgår at problemet vender tilbage.
Der er mange forskellige teknikker/metoder til behandling. Det kan for eksempel være at du får løsnet led med nedsat bevægelighed, bløddelsbehandling af spændte muskler, udspænding af stramme muskler, akupunktur mv. Du vil blive vejledt i forhold til arbejdsstillinger, holdning/hensigtsmæssige bevægemønstre. En meget vigtig del af behandlingen er øvelser. Du vil blive introduceret til genoptræning i form af holdtræning, træning hvor din fysioterapeut er tilstede som vejleder eller selvtræning og hjemmeøvelser.
5 tips:
Indret din arbejdsplads ordentligt, så du sidder lige og i øjenhøjde med din computer.
Undgå at sidde for længe ned i løbet af dagen.
Hold din telefon eller tablet i øjenhøjde.
Undgå at hænge tasken på én skulder - varier
Motionér hyppigt.