Få bevægelse på programmet i efterårsferien

Giv børnene en pause fra iPad’en i efterårsferien

green-bar-100

Efterårsferien er en oplagt mulighed for at få ungerne væk fra skærmen og få bevægelse på programmet. Bevægelse og leg er nemlig medvirkende til at udvikle børnenes sanser og motorik. Så gem iPad‘en væk og kom ud i efterårsskoven, lyder opfordringen fra fysioterapeuten.

 

Det kan være svært at få bevægelse og leg ind i en travl hverdag som børnefamilie – lige så svært som det kan være, at få børnene til at lægge iPaden på hylden. Men der er god grund til at give ungerne en pause fra skærmen og opfordre til leg og bevægelse. Skærmtid betyder nemlig ofte lange perioder, hvor børnene er stillesiddende og ikke får udfordret deres sanser.

Fysioterapeut Jo Abildhauge fra FysioDanmark, opfordre til at man bruger efterårsferien på at vække børnenes sanser og give skærmen en pause. Tag på tur i efterårsskoven, kig efter svampe og lav kastanjedyr – det er fantastiske måder at udvikle børnenes sanser og finmotorikken.

 

Leg og bevægelse er en vigtig del af barnets udvikling

Børn skal bevæge sig, bruge kroppen og lege. Det er herigennem, børn aktiverer sanserne og lærer kroppen at kende. Erstatter iPad’en eller computeren legen, udvikles og aktiveres sanserne ikke, og vi begynder at se problemer med fx balance, finmotorik, nærsynethed, øjenhånd-koordination og rum- og retningssans.

Nogle børn oplever også hovedpine og spændingssmerter i kroppen, hvis de bruger for meget tid med skærmen og inaktive over længere perioder, fortæller Jo Abildhauge.

 

Balance mellem skærmtid og leg

Dog skal man ikke helt bandlyse skærmene, man skal bare ikke gøre dem til en fuldtids babysitter. Det er nemlig helt okay, at børn bruger tid med iPad’en, så længe det kombineres med leg og bevægelse.

Man skal se på om man har et meget aktivt barn, der leger og bevæger sig i løbet af dagen. Så der ikke noget galt i at de kigger iPad en rum tid om aftenen. Hvis man til gengæld har et barn, der overvejende er indendørs og inaktivt, kan det være en god ide at begrænse skærmtiden og indføre mere leg og fx fritidsaktiviteter, forklarer Jo Abildhauge.

Netop derfor er ferierne, hvor man som forældre har god tid til at være sammen med børnene, en rigtig god mulighed for at få aktivitet på programmet, få gode familieoplevelser og måske etablere nogle nye skærmtider, til når skolen begynder igen.

Efterårsferien byder på et væld af oplevelser, så det er bare om at komme afsted og få gang i børnene.

 

 

Har dit barn motoriske udfordringer, eller smerter? 

Oplever du, at dit barn kæmper med motorikken eller har smerter? Hos FysioDanmark tilbyder vi børnefysioterapi i børnehøjde. Vi tager udgangspunkt i en grundig undersøgelse og lytter til både barnet og dig, for at identificere årsagen til barnets udfordringer. Herefter vil vi i samarbejde med dig, se på hvilken løsning, der kan hjælpe barnet bedst muligt.

Vil du vide mere om børnefysioterapi, så kontakt til din lokale FysioDanmark i dag.