• Ishøj

Websted FysioDanmark Ishøj

Storken kommer til Ishøj, og vi søger derfor en barselsvikar i minimum 1 år, med mulighed for forlængelse. Opstart 1/7-24 eller snarest muligt.

Vi er en moderne klinik der tilbyder fysioterapi, osteopati og massage. Vi har 2 dygtige sekretærer der har styr på vores administrative processer. Vi er en relativ ung personalegruppe på i alt 15 personer. Vi trives godt i hinandens selskab og vi prioriterer sociale arrangementer.

Vores ledelse er synlig og vores ansatte fysioterapeuter deltager aktivt i udvikling og prioritering af klinikkens faglige og organisatoriske udvikling. Som ansat har du stor indflydelse på egen hverdag og du har f.eks. daglig administrationstid, teammøder hver 14. dag og arbejdsmiljøorganisation.  

Klinikken har 12 lukkede behandlingsrum, holdsal med plads til 8 deltagere, samt træningsområde med Technogym udstyr og plads til funktionel træning.

Du skal arbejde til kl. 18 èn dag om ugen.

Klinikken er beliggende på 6. sal i Ishøj Bycenter, tæt på motorvej og offentlig transport.

VI SØGER:

Vi søger en fysioterapeut der har lyst til at arbejde på klinik, under trygge rammer f.eks. fast løn, løn under ferie, sygdom og barsel samt sikkerhed for at du kommer på kurser.
En kollega der har lyst til at blive en del af vores vederlagsfrie team.
Erfaring med- eller interesse for udredning og behandling af med neurologiske, reumatologiske, geriatriske, socialmedicinske og palliative problemstillinger er en fordel.
Klinikerfaring ikke en forudsætning, men heller ikke en ulempe. Nyuddannede eller studerende på 7. semester er derfor velkomne til at søge stillingen
Klinikken tilbyder ikke hjemmebehandling, så du skal trives i at være del af det sociale og faglige miljø på en klinik.
Du er en rigtig ”teamplayer” og du er ”gavmild” i forhold til at dele din viden og erfaringer.
Vi stiller ikke krav til specifikke færdigheder eller kurser inden opstart, men det er vigtigt, at du er indstillet på at dygtiggøre dig indenfor neurologi, reumatologi, geriatri og palliation.
Det som betyder mest for os er, at du har en udpræget interesse for at hjælpe patienter, med kroniske lidelser, tilbage til et sundere og mere selvstændigt liv.
Du formår at kombinere ”best practice” med patient præferencer, på en måde så patienten føler sig set, hørt og inddraget i sit behandlingsforløb.
Du har forståelse for, at der følger administrative opgaver med, som f.eks. journaler, epikriser, øvelsesprogrammer og håndtering af forsikringsforløb, når man arbejder i praksissektoren.
Erfaring fra andre FysioDanmark klinikker eller med Complimenta er en fordel, men ingen betingelse. 

HVAD VI TILBYDER:

Alt efter erfaring og kvalifikationer laver vi et tilpasset introforløb
Skønne, engagerede og dygtige kollegaer. Kollegialt samvær og støtte er vores kerneværdi.
Mulighed for faglig sparring på dagligt plan.
Vi er organiseret i teams. Det giver dig mulighed for både en varieret hverdag og samtidig mulighed for faglig fordybelse og kompetenceopbygning.  
Der er altid hjælp at hente fra kollegaer, ledelse eller sekretær.
Eget behandlerrum.
Vi følger Danske Fysioterapeuters standardkontrakt + tillæg ved særlige kvalifikationer.  
Kurser betalt af klinikken.
Erfaren og synlig ledelse, der i høj grad inddrager de ansatte i beslutninger.
Løsnings- og læringsorienteret hverdag og ledelse.

Læs mere om klinikken på www.ishojfysioterapi.dk

KONTAKTPERSON VEDRØRENDE SPØRGSMÅL TIL JOBBET Klinikejer Jesper Ottosen på tlf.31166565

Ansøgningsfrist: 15. juni 2024 kl. 12.00, samtaler holdes løbende indtil stillingen er besat.

For at ansøge til dette job send dine informationer til jesper@fysiodanmarkishoj.dk

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.