Smerter -og ondt i skulderen

27. august - 2013

Skulderen er, sammen med lænd og knæ, det sted på kroppen hvor der oftest forekommer smerter. Årsagerne kan være mange: Der kan opstå skader i forbindelse med arbejde eller sport, smerterne kan i mere sjældne tilfælde være en følge af sygdomme eller tilstande i indre organer, herunder også hjerneskader, men smerter i skulderen kan også opstå uden nogen kendt årsag.

Smerter og ondt i skulderenDet er ikke altid muligt at finde den præcise årsag, men en grundig og systematisk undersøgelse kan give et praj om hvorfor problemet er opstået, hvad behandlingen skal bestå af, og om der er behov for yderligere undersøgelser, eksempelvis røntgen, blodprøver eller scanning.

Lige så vigtigt skal undersøgelsen afdække om problemet stammer fra et andet sted i kroppen, fx nakken eller de indre organer.

Heldigvis kan man også selv gøre noget ved skuldersmerterne.

Specifik, individuelt tilpasset træning er ofte en stor del af behandlingen, uanset årsagen. En fysioterapeut kan udføre en såkaldt funktionsundersøgelse og tilrettelægge et relevant træningsforløb.

Lidt anatomi

Skulderen består af flere led:

  1. Selve skulderleddet
  2. Leddet mellem skulderblad og brystryg
  3. Leddet mellem kraveben og skulderblad og endelig
  4. Leddet mellem kraveben og brystben.

Selve skulderleddet bliver holdt stabilt af dels muskulatur, dels ledbånd, ledkapsel og en ledlæbe. Den stabiliserende muskulatur omkring skulderen kaldes samlet for rotatorcuffen og består af fire muskler der sidder tæt ved skulderleddet.
På skulderleddets for- og bagside er der desuden kraftigere muskler som, ligesom nogle af vores rygmuskler, brystmuskler og armmuskler, er med til at skabe bevægelser i skulderleddet.

Årsager til smerter i skulderen

Årsagerne kan som nævnt være mange. Her et hurtigt overblikover nogle af de strukturer i og omkring skulderen der kan være årsag til gener – og hvad der kan gøres ved problemet:

Led og knogler: Skulderens led bliver med tiden slidte, præcis som kroppens øvrige led. Det er vigtigt at pointere at slid ikke nødvendigvis gør ondt. Men opstår der smerter pga. slidforandringer, er der god dokumentation for at træning medfører bedrefunktion og færre smerter. Modsat hvad man måske kunne tro, har en slidt skulder altså godt af at blive brugt og udfordret.

Ledlæben kan blive beskadiget, typisk ved traumer, eksempelvis fald hvor man tager fra med strakt arm. Ledlæbeskader kan kræve operation og efterfølgende genoptræning med fokus på at få den fulde bevægelighed tilbage, styrke muskulaturen og dermed sikre at man kan vende tilbage til job og sport.

Rotatorcuffens små stabiliserende muskler kan blive overbelastede, fx fordi de kraftige bevægemuskler bliver for dominerende, eller på grund af ensidig gentagen belastning af skulderen.

Overbelastningen kan ændre skulderens funktion, både kortvarigt og langvarigt – der vil typisk være bevægelser man ikke længere kan udføre. Langvarig overbelastning og traumer (fald, slag mv.) kan medføre decideret skade på rotatorcuffens muskler og sener, hvilket i alvorlige tilfælde kræver en operation.

Men som regel kan problemet afhjælpes ved at undlade de bevægelser og stillinger der provokerer smerterne, og samtidig lave specifikke øvelser for rotatorcuffen og evt. udspænde skulderens bevægemuskler.

Skulderens ledkapsel og ledbånd kan medføre smerter og ændret funktion af flere årsager. Er ledkapslen og ledbåndene løse, bliver skulderleddet hypermobilt (overbevægeligt).
Hypermobilitet er ikke nødvendigvis årsag til smerter, men kan være det, for hvis ikke rotatorcuff-musklerne er stærke og velfungerende, kan et hypermobilt skulderled komme i smertefulde yderstillinger eller helt gå af led. Træning af skulderstabiliteten hjælper ofte betydeligt. Hvis ikke træningen har tilstrækkelig effekt, kan ledkapslen strammes op ved en operation.

Ledkapslen og ledbåndene kan også blive for stramme. Det kan eksempelvis ske efteren periode hvor skulderen holdes i ro, fx i forbindelse med et brud. En stram ledkapsel medfører smerter og nedsat bevægelighed i skulderen, men kan som regel behandles med intensiv bevægelighedstræning af skulderen og udspænding af ledkapslen.

Ledkapslen kan af ukendte årsager også blive vedvarende irriteret. Det kaldes ”frossen skulder”. Frossen skulder er forbundet med mange gener og meget nedsat funktion.

Tilstanden aftager af sig selv, som regel efter cirka to år. På grund af den lange tidshorisont kan det være nødvendigt at tale med en læge om hensigtsmæssig brug af smertestillende medicin.

En fysioterapeut kan hjælpe med at vedligeholde så god en funktion som det er muligt, og med at sammensætte et træningsprogram. Træningen har til hensigt dels at vedligeholde funktionen i skulderen, dels at lindre smerterne. Frossen skulder udvikler sig i faser. I de tidlige faser kan aktivitet være forbundet med mange gener, så her er det særdeles vigtigt at dosere træningen rigtigt så generne ikke blusser op. I de sene faser af tilstanden bliver funktionen bedre, og træningen kan derfor intensiveres. Det er dog stadig vigtigt at træningen tilrettelægges individuelt. Det kan en fysioterapeut hjælpe med.

Når man bevæger skulderen, kan der komme strukturer i klemme mellem overarmsknoglen og undersiden af skulderbladets top. Det kaldes indeklemningssyndrom (impingement). Indeklemningssyndrom kan blandt andet skyldes ændringer i muskelbalancen omkring skulderbladet og skulderen, en uhensigtsmæssig kropsholdning (med tendens til krum brystryg og fremtrukne skuldre), eller slidforandringer på undersiden af skulderbladets top.

Man kan genoprette muskelbalancen med træning og udspænding, ligesom kropsholdningen kan trænes via specifikke øvelser og eventuel tapening.
Fysioterapeuten kan udarbejde et program.

Mere træning, mindre kniv

Stadig flere danskere bliver opereret i skulderen. I Danmark er der på fem år, fra 2005 til 2009, sket en vækst på 16 % i det samlede antal skulderoperationer: fra 12.607 til 14.567 operationer. Men en ny MTV-rapport (”Medicinsk TeknologiVurdering”) konkluderer at der tilsyneladende ikke er forskel på effekten af kirurgisk behandling og ikke-kirurgisk behandling (fysioterapeutisk behandling, øvelsesprogram).
Da kirurgi samtidig er omkostningstungt og indbefatter visse risici, tyder meget på at ”mere træning, mindre kniv” i højere grad er vejen frem.
Rapporten, der er baseret på en kritisk gennemgang af forskningsstudier af i alt godt 1000 patienter med såkaldt længerevarende degenerative skulderlidelser, er udarbejdet af MTV og Sundhedstjenesteforskning, Region Midtjylland, og kan ses på www.mtv.rm.dk.