Hovedpine

Typisk hovedpinesymptomer kan være spændinger i nakken, i tindingen eller smerter bag øjnene.
Årsagen kan typisk findes i nakkeregionen som et resultat af at i længere tid at have overbelastet muskler og led i nakke og skulderåg.
Inaktivitet og generel mangel på bevægelse er hyppige årsager. Hovedpine kan også opstå efter en hjernerystelse eller som følge af skader på hoved eller nakke.

Nogle eksempler på hovedpine kan være:

  • Spændingshovedpine: Anfald af lette til middelsvære trykkende smerter, der ofte beskrives som en stram ring omkring hovedet eller panden eller pressende fornemmelser fra nakken eller bag øjnene.
  • Migræne: Anfald med en dunkende, stærk smerte i den ene side af hovedet, som forstærkes af skarpt lys og høje lyde. Tit ledsages smerterne af synsforstyrrelser, kvalme og evt. opkastninger.