Det akutte vridtraume

Hvert år kommer mange danskere til skade med knæet. Knæskaderne sker i forbindelse med såvel idræt og fritid som arbejde. De kan opstå over lang tid (overbelastningsskader) eller akut. Mange akutte knæskader er vridtraumer, dvs. skader efter vrid i knæet, og er ofte forbundet med hændelser i idræts- og fritidsaktiviteter som håndbold, fodbold og alpint skiløb. Ved et akut vridtraume beskadiges strukturer i knæet, og leddet reagerer med smerte og hævelse. Det er vigtigt at få vurderet skadens art og omfang hurtigst muligt, så den rette behandling kan påbegyndes med det samme. Mange knæskader vurderes i første omgang på skadestuen, men ofte er det nødvendigt med yderligere undersøgelse inden den rette diagnose kan stilles.

Akut knæskade – hvad gør jeg?

Akut førstehjælp: Ro, Kompression (trykforbinding, for eksempel støttebind, på området), Elevation (benet op) og Is på. Behold støttebindet på i dagtimerne. Gentag ro, elevation og is hver 2.-3. time cirka 20 minutter ad gangen i dagtimerne de første døgn, indtil knæet er holdt op med at hæve. Formålet er at reducere hævelsen.tag på skadestuen hvis du har kraftige smerter, hævelse eller besvær med at strække knæet. Røntgen kan vise om der er brud eller knogleafrivninger, og skadestuen kan udlevere krykker, bandage eller smertestillende medicin. Forvent ikke at få stillet den endelige diagnose, da blødning og hævelse ofte forhindrer lægen i at foretage en præcis undersøgelse.

Få stillet den rigtige diagnose

Først når knæet er afhævet og muskulaturen ikke længere spænder op omkring det, kan den endelige diagnose stilles. Er der tvivl om diagnosen, bør din læge henvise dig til en specialist til en nærmere undersøgelse. Scanninger eller røntgen er almindeligvis ikke nødvendigt.

Knæskader

Muskler

Musklerne afstiver og stabiliserer knæet og igangsætter eller bremser bevægelser. Skal knæet fungere godt, skal musklerne være i balance i alle knæets funktioner. Du skal ikke blot være stærk og hurtig, men også stabil og præcis i bevægelserne omkring knæet. Skader i knæet vil altid kunne aflæses i form af svagheder, hæmninger eller stramninger i muskulaturen.knæskallenKnæskallen ligger indkapslet i senen til lårmusklen. Knæskallen kan slås ud af sin sporing, og dermed kan der komme skader på ledkapsel eller ledbånd. Ledskred i knæskalsleddet skal altid vurderes af en ortopædisk læge.

Ledbånd og korsbånd

Knæet har et udvendigt og et indvendigt ledbånd. Inde i knæet er der to korsbånd, et forreste og et bagerste. Ledbånd og korsbånd er meget kraftige bånd som styrer knoglerne. Skader på sidebånd og korsbånd er alvorlige skader der altid skal vurderes af en læge.

Slimhinder

Slimhinderne udgør den inderste del af ledkapslen. Slimhinden producerer ledvæske, så brusken kan ernæres. Overanstrengelse, afklemning eller andre skader i knæet kan medføre akutte skarpe smerter fra slimhinderne og føre til at leddet hæver op.

Menisker

Knæet har to menisker der ligger som indskudte bruskskiver imellem lårbenet og skinnebenet. Deres funktion er at være støddæmpere og stabilisatorer for leddet. Meniskskader medfører et større slid på brusken, og leddets bevægelser kan blive blokerede. Sker dette, bør knæet hurtigst muligt undersøges af en læge.

Brusk

Ledbrusken dækker knogleenderne. Brusken tåler store belastninger, men har ingen nerve- eller blodforsyning (ernæres fra ledvæsken). Skader i brusken heler derfor vanskeligt. Korsbåndsskader i kombination med bruskskader har på lang sigt dårlig prognose.

For mere information og øvelsesprogram se denne pjece.